Blue Moon's Golden Notes
- Caroline Harbo
- 31. mar.
- 3 min læsning
Opdateret: 17. nov.
Blue Moon ønsker, at alle kommende brudepar skal have den bedst mulige dag. Det er trods alt den største kærlighedsdag i jeres liv – og den skal være lige præcis, som I drømmer om.
De fleste har (heldigvis) kun ét bryllup at planlægge, og derfor kan det føles som en jungle at finde rundt i alt fra leverandører til tidsplaner. Læs med på Blue Moon's Golden Notes – erfaringer, tips og små guldkorn, som kan hjælpe jer med at skabe de bedste forudsætninger for en magisk dag.
GOLDEN NOTE #1 – DO IT TOGETHER
Husk: Det er jeres dag. Sæt jer sammen – gerne med et glas vin – og tal om jeres drømme for brylluppet. Fortæl, hvordan I hver især forestiller jer dagen, og find frem til den version, der passer allerbedst til jer som par. Det skal være en hyggelig proces, ikke en to-do-liste.
GOLDEN NOTE #2 – VÆR I GOD TID
Populære kirker, locations og leverandører bliver hurtigt booket – især i højsæsonen fra maj til august. Hvis I har særlige ønsker, så begynd planlægningen tidligt. Det giver ro, og I undgår stress senere i forløbet.
GOLDEN NOTE #3 – VÆR REALISTISKE OG TRUE TO YOURSELF
Når man planlægger bryllup, bliver man hurtigt inspireret af tusind idéer. Men husk, hvad I drømte om den første dag, I talte om det. Hold fast i det, og vær realistiske – både med budget, tid og ønsker.
The key is prioritizing. Vælg det, der betyder mest for jer.
GOLDEN NOTE #4 – INVITATIONER OG INFORMATIONER
Invitationerne er gæsternes første møde med jeres bryllup – og en vigtig del af planlægningen. Udover dato og sted, så sørg for at inkludere praktiske informationer som:
Dresscode
Toastmaster
Tidsplan
Transport
Gaveliste
Jo mere information, jo færre spørgsmål senere.
GOLDEN NOTE #5 – BLIV IKKE VIET FOR TIDLIGT
Det kan virke fristende at starte dagen tidligt, men det kan gøre dagen alt for lang – især for gæsterne. Vi anbefaler en vielse omkring kl. 14.00. Så får I en god balance, en frisk feststemning og undgår trætte gæster.
Bonus 1: I slipper for at servere frokost.
Bonus 2: Bruden får en rolig formiddag med tid til champagne, veninder og gode grin. 🥂
GOLDEN NOTE #6 – THE CAKE
Server bryllupskagen efter vielsen. Her passer den perfekt – gæsterne trænger til lidt sødt og en kop kaffe (og bobler, selvfølgelig). Kagen får samtidig den opmærksomhed, den fortjener – og alle får faktisk smagt den, før de bliver mætte efter middagen.
GOLDEN NOTE #7 – FOR THE BRIDE
Denne er til dig, kære brud 💕 Vælg en veninde, der hjælper dig i løbet af dagen – især med kjolen (og toilettet). Hav en lille taske klar med:
Ekstra makeup
Vabelplaster
Sikkerhedsnåle
Flade sko
Du vil takke dig selv senere!
GOLDEN NOTE #8 – SOLNEDGANG
Et must-have øjeblik! Planlæg 10 minutters pause under middagen til at tage billeder i solnedgangen. Det bliver nogle af de smukkeste og mest intime billeder fra dagen.
Tip: Giv toastmasteren besked på forhånd, så det kan passes naturligt ind i programmet.
GOLDEN NOTE #9 – EN “DANSESANDWICH”
Natmaden kan ofte dræbe festen – så prøv en dansesandwich! Et lille, nemt snack-måltid midt på dansegulvet giver gæsterne energi til at fortsætte festen. Og ja, den kan sagtens nydes med en øl i den anden hånd. 😉
GOLDEN NOTE #10 – THE HONEYMOON
Efter festen kommer eftertankens magi. Tag på honeymoon – stor eller lille, langt væk eller tæt på. Det vigtigste er, at I får tid sammen til at lande, tale om dagen og nyde jeres nye titel som ægtefolk.
THE BLUE END 💙
Det var vores Golden Notes – vores kærlige råd til jer, der står foran den største dag i livet. Har du selv erfaringer eller gode tips? Del dem endelig i kommentarfeltet, så vi sammen kan inspirere hinanden til endnu flere uforglemmelige bryllupper.



Kommentarer